✓ Levering 3-5 dage. ✓ Fragt fra 50 DKK. ✓

Om Evievely


Velkommen til mit kreative univers af kulørte knuder!


Mit navn er Evie, og jeg er kvinden bag Evievely.

Jeg startede denne hjemmeside for at dele min passion for macrame og inspirere andre til at være kreative i en tid, hvor der er et øget mentalt pres.

Da jeg selv gik igennem en svær tid, brugte jeg macrame som et redskab til at komme ovenpå igen, kombineret med tid i naturen.


Jeg har altid været kreativ og jeg har afprøvet utallige projekter gennem tiden, dog har det været svært at finde noget

som holdt ved.

Første gang jeg blev introduceret for macrame var af en pædagog i fritidsklubben, da jeg var barn. Hun lærte mig at lave nøgleringe med forskellige knuder og perler.

Dog skulle der gå yderligere 22 år før jeg fandt macrame frem igen.

Det skete i sommeren 2019, da jeg holdte en pause fra mit studie grundet stress som forværrede min angst.

I samme periode flyttede jeg på landet sammen med min daværende kæreste efter at have været enlig mor i 7,5 år.

 

Mit første macrame projekt var et kæmpe stort gardinophæng, som tog mig 37 timer at lave.

Og da jeg blev mere inspireret end træt efter så mange timer, vidste jeg at dette kreative projekt ville holde ved.

Det gjorde mit parforhold dog ikke, da det gik op for mig at jeg var i et psykisk voldeligt forhold.

I januar 2020 tog jeg på krisecenter med min søn, hvor vi tilbragte 8 måneder.

Under mit ophold fandt jeg vejen tilbage til min kerne ved at bruge tid på de ting, som giver mig en dyb indre ro:

Naturen, macrame, yoga og terapi.


Derfor er der fire af mine kreationer som har stor betydning for mig, da de blev skabt på den rejse, og dem vil du også kunne finde i min webshop:


  • Flaskeholderen (Back to nature)
  • Plantehængeren Simple (Hang in there)
  • Nøgleringen Mønster (A new beginning)
  • Yogabag (Time for matness)


Mine produkter er for dig, der:


  • Elsker at være eller ønsker at være kreativ
  • Sætter pris på hjemmelavet sager
  • Ønsker at personliggøre dit hjem med unikke håndlavet kunsthåndværk
  • Trænger til at finde dit indre krea-barn frem
  • Ønsker farvespil til din bolig
  • Er ramt af mentale udfordringer som stress, angst eller depression


På denne hjemmeside vil du finde:


  • Inspirerende DIY-projekter indenfor macrame
  • Personlige historier om, hvordan kreativ fordybelse kan forbedre dit mentale helbred
  • Fokus på bæredygtighed med brug af upcycled tekstiler, træ på skovbunden og genbrugsglas, da det er vigtigt got mig at passe på vores klode
  • Tips til at bruge kreativitet som terapi


Lad os sammen finde ro og glæde gennem kreativitetens kraft.

Følg mig på Instagram, tilmeld dig mit nyhedsbrev, få inspiration til kreativ fordybelse og lad os skabe noget smukt sammen.


Du er altid hjertelig velkommen til at kontakte mig på e-mail: evievelydk@gmail.com


Kærligst, Evie


#macramesavedmylife

 

 













Betingelser

Alle rettigheder forbeholdt Evievely ©2024.
Evievely · 000 000 · 4180 Sorø


Din ordre er afsendt